Live before you die

Jeg mødte min chef Jeannie for første gang i mandags. Hun er godt nok en meget bestemt dame, som går meget op i at tingene bliver gjort ordentligt. Men det var dejligt endelig at få sat ansigt på én, der bliver snakket så meget om og hun inviterede os danskere op i hendes hus i bjergene her i weekenden, hvilket jeg glæder mig meget til, da Sarah har fortalt mig, at det ikke bare er et hus, men et mansion!
I tirsdags var jeg på tur med begge mine klasser. Vi fik spist en masse slik, blæst sæbebobler og nydt det gode vejr. Jeg er simpelthen blevet så glad for de små pus og tanken om at skulle rejse fra dem til sommer, skær mig dybt i hjertet.. Jeg tænker desuden ikke rigtigt over at de er asiater længere, men ser dem mere som danske børn: unikke på hver deres måde.
Jeg er også begyndt at træne sammen med Isabella og det føles SKØNT! Men også en smule akavet, da ingen kinesere løbetræner på gaden.. HVORDAN FANDEN KAN DE SÅ VÆRE SÅ SLANKE?! I don’t get it..
Det gik først rigtigt op for mig her i går, at jeg rent faktisk er flyttet til Kina.. jeg kan slet ikke få ud af hovedet hvor stort det egentligt er, og hvor vigtigt det er, at jeg får det bedste ud af det og nyder hvert et sekund af det. I tilfældet af, at vi kun har ét liv, så gælder det fandeme om at få så meget ud af det som muligt. Tænk hvis man døde i morgen? Ville man så have følelsen af at have levet, eller ville man have levet sit liv for at forberede sig på sin fremtid? Ved ikke helt om det giver mening for jer, men det jeg mener er, at der er mange, der stræber gennem uddannelse for at forberede sig på fremtiden.. Hvilket jeg personligt ikke helt forstår hvorfor. Hvorfor ræse gennem systemet, når man har chancen for at stoppe op og opleve nogle ting som man måske aldrig vil få mulighed for igen? Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde nosserne til at give afkald på alt det materialistiske der holder os tilbage, købe en one way ticket til en tilfældig destination og så bare tage den derfra. Ikke tænke på i går, i dag eller i morgen. Bare leve i nuet. Det er nu, jeg har muligheden for at rejse på denne måde, se verden og opleve andre folkefærd på tæt hold. Så skal der nok være tid til uddannelse og job senere i livet, når jeg har set og oplevet nok. Det jeg i bund og grund prøver at sige er, at jeg er glad for de valg jeg har truffet i mit liv indtil videre og hvis jeg døde i morgen, ville jeg intet fortryde.

Love, Cleo

2019 21514131612111098765431

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s