One big pot of mystery

I fredags var jeg med Isabella og lærerne fra hendes klasser ude og spise og jeg fik Hot Pot for første gang. Hot Pot er den ret, de fleste udlændinges maver ikke kan klare. Retten består af en stor gryde med kogende olie og masser af chili og andre krydderier. Man vælger så en masse forskellige typer kød og grønsager, som man putter i gryden og spiser når det er færdigkogt. Det er utrolig stærk og man ved egentlig ikke rigtig hvad halvdelen af det, man propper i munden, egentlig er. Men jeg ved dog, at jeg takket være Hot Pot, nu kan krydse haj skind og grisehjerne af min liste. Jeg har desuden også spist andehjerter, hønsefødder og griseører! Haj skind smager ikke af så meget, men er utrolig sejt. Grisehjerne er MEGET mørt og smager egentlig udmærket. Hønsefødder smager som kyllingevinger, griseører smager lidt af brusk og andehjerter er noget af det bedste jeg har smagt her indtil videre! Jeg er lidt i tvivl om de egentlig skifter olien i fra Hot Pot’en ud, eller om de genbruger den igen og igen, for olien var virkelig mørk og grumset.
I går morges kl. 10 blev vi kørt op til Jeannies hus i bjergene. På turen derop, kørte vi forbi nogle af de smukkeste landskaber jeg længe har set, og da vi efter en halv times tid nåede frem til selve huset var udsigten derfra ubeskrivelig. De billeder jeg har taget, viser desværre ikke dybten af landskabet, så det skal opleves før man forstår hvor smukt der er. Huset er, som Sarah havde sagt, et mansion! De har to køkkener + en kæmpe grill, bordtennis rum, Ktv og spille rum, Mahjong rum, fest lokale, 8 gæsteværelser og jeg kunne blive ved. Deres “have” er enorm og den er fuld af små hyggelige stier, der fører én rundt.
Deres kok lavede lækker mad til os om aftenen og det var her,  jeg smagte griseører. Jeg har desuden lagt mærke til, at kineserne ikke rigtig drikker til maden. Hvis man vil have noget at drikke, skal man selv sørge for det.
Om aftenen sad vi og snakkede med Jeannie, som fortalte os en masse om Kinas historie, aldrig har jeg syntes historie har været været så spændene. På en måde minder Jeannie mig om Miranda Priestly i The Devil Wears Prada, fordi hun er så respekteret mange steder. Jeg lagde nemlig mærke til, at mange af lærerenes påklædning ændrede sig, så snart Jeannie var tilbage på skolen! Men hun er virkelig sød og jeg synes det var så fedt at se deres hjem! Hun lærte mig og nogle af de andre at spille Mahjong, som er et kinesisk spil hvor det gælder om at samle nogle par i forskellige kategorier. Det er mega sjovt, men en smule svært at finde rundt i, da tallene står på kinesisk, men så har jeg også lært det!
Vi overnattede og fik selvfølgelig hver vores værelse, som mindede mest af alt som hotelværelser på lækre hoteller. Jeg fik sovet i en kæmpe seng og på trods af, at madrassen var stenhård, så sov jeg fantastisk. I morges tog  jeg et dejligt langt og VARMT bad, som jeg ikke har fået i meeeeeeget lang tid.
Det har heldigvis ikke været en once in a lifetime experience, for deres dør står altid åben hvis vi nu får lyst til at komme op i den friske bjergluft igen!

Love, Cleo

2927252326302221201319 18 17151614123411 105 33 6 8 2874 9 3232 1

2 thoughts on “One big pot of mystery

  1. Det ser ud som om du må se at få dig et mansion – der ser ud til at køkkeneter ret fedt så skal jeg nok komme og lave mad.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s