Beijing baby

Vi har nu været i Beijing siden onsdag og wow hvor har det været stort!
Vores hostel ligger lige ved Qian Men station, tæt på Tian’anmén Square, så vores første dag tilbragte vi med at udforske området omkring os. I går vandrede vi den Kinesiske Mur, hvilke har været den største oplevelse i Kina for mig indtil videre, det var simpelthen så surrealistisk at se den i virkeligheden. Om aftenen tog vi ind og så Beijing Opera, hvilket var så mærkeligt, og ikke de 160 RMB vi betalte, værd. Det var svært at finde meningen med stykket (på trods af undertekster) og de forskellige dele var en smule langtrukne.
I dag var vi på silke markedet, for at købe tørklæder og prutte om priser. De starter alle med at ville have 400 RMB for et tørklæde, men hårde som vi er, betalte vi ikke mere end 60 for hvert af dem. Bagefter tog vi hen på mad gaden, hvor turister kan smage diverse krybdyr og andre underlige ting. Denne gang fik jeg smagt skorpion, søhest, søstjerne, græshopper og slange. De spiser fandeme nogle underlige ting de kinesere! HAHA.
I morgen tager vi hen og ser Den Forbudte By og mandag bliver det Summer Palace, før vi tirsdag tager videre mod Shanghai.

Love Cleo

Xi’an

Vi har nu været i Xi’an i 3 dage, desværre driller min VPN stadig, hvilket gør det svært for mig at holde jer opdaterede.
Togturen fra Chengdu til Xi’an tog 16 timer, men var i sig selv en interessant oplevelse. Vi havde heldigvis reserveret senge, så vi kunne sove det meste af turen.
Vi tilbragte den første dag i Xi’an i The Muslim Quarter, som er en lille bydel hvor der bor en masse muslimske kinesere. Vi fik købt en masse småting på deres marked og er nærmest blevet pros til at prutte om priserne. Det er utroligt hvad de tror de kan slippe af sted med, men det er virkelig sjovt at se hvor langt man kan få priserne ned.
Dagen efter tog vi på et antik marked, hvor vi købte flere unødvendige nips ting. Jeg købte en lille sølv tepot, som jeg fik ned fra 600 til 100 RMB. Efter markedet, tog vi hen og så The Small Goose Pagoda. Vores hostel, Warriors Youth Hostel, er udmærket, vi sover i en 10 mands dorm, hvilket egentlig ikke er så slemt som jeg havde forestillet mig. Det jo er begrænset hvor meget tid man tilbringer på værelset. Vi har fået mødt en masse spændende unge rejsende fra hele verden, som alle har hver deres historie at fortælle. Det er mega fedt at udveksle tips og erfaringer med dem.
De sidste to nætter, har vi været på danceclubs i Xi’an. Aldrig har jeg været på nogen klubber med så meget security. Man skal kropsvisiteres for at komme ind, og overalt står der politimænd.
I dag var vi henne og se The Terra-Cotta-Warriors, hvilket for mig var en rimelig stor oplevelse, men desværre er vejret så varmt, at det næsten er uudholdeligt at bevæge sig udenfor. I dag var temperaturen oppe og ramme de 40 grader og luftfugtigheden gør at man konstant går rundt med et glinsende lag sved. PUHA!
I morgen er vores sidste dag i Xi’an, før turen går mod Beijing. Vi ville egentlig besøge et bjerg, men pga. varmen, tror jeg vi dropper det og cykler rundt om bymuren i stedet. Kommunikationen her er desuden 100 gange lettere end i Wenjiang. De er så vant til turister, at en stor del af befolkningen kender til engelsk.

Love Cleo

It’s the final countdown..

Så nærmer jeg mig efterhånden slutningen af mit ophold i Wenjiang, hvilket betyder at jeg, med Sarah og Nathalia ved min side, rejser ud i det store Kina på torsdag og er derfor så småt er begyndt at indstille mig på, at skulle tage afsked med alle mine skønne børn på D&J. Én af mine yndlings babyer, Kevin, rejste i tirsdags og jeg fik ikke engang sagt farvel til ham, hvilket knuste mit hjerte lidt. Jeg har hele tiden vidst, at jeg jo ville rejse fra dem på et tidspunkt, men jeg havde aldrig in a million years forestillet mig, at jeg ville knytte mig så meget til de små og at de ville kunne bringe mig så meget glæde. Bare at skrive dette, giver mig en klump i halsen.. puha. Men til gengæld går jeg jo et fantastisk eventyr i møde og får forhåbentlig slet ikke tid til at tænke videre over det. Hold kæft hvor er jeg glad for at have været her, mit ophold her har simpelthen givet mig så meget og jeg har mødt så mange mennesker som jeg aldrig vil glemme.
I morgen køber vi vores sidste togbilletter, jeg har sendt de ting, jeg ikke kan have på ryggen, hjem og er efterhånden klar til at pakke sammen og rejse videre ud i verden. Min veninde Amy har overtaget Bunny, hvilket har givet mig lidt ro i sjælen, for nu ved jeg, at han ikke ender som BBQ!
Jeg er begyndt at give privatundervisning til en fyr, der skal være udvekslingsstudent i Italien her til september. Jeg underviser ham i Europas historie og han betaler mig 180 kr. i timen, 3 gange om ugen, hvilket jo er lækkert. Historie har aldrig været mit stærkeste fag, men man bliver sku nødt til at vide hvad man snakker om, hvis man skal undervise andre i det. Så i løbet af halvanden uge, har jeg lært mere om Europas historie end 3 år i gymnasiet.. HAHA!

Love Cleo

Smile birthday boy, smile!

Min VPN driller lidt for tiden, så det er desværre begrænset hvor ofte jeg kan opdatere bloggen.
I onsdags var det min yndlings Kevins 3års fødselsdag og han blev fejret i god stil med stor kage og fødselsdagssang.
Børnehaven var lukket i torsdags og fredags pga. regn. Det havde regnet uafbrudt i næsten 3 døgn, men selvfølgelig holdt det op med at regne dagen hvor vi fik fri! LUKSUS! Kommunikationen i børnehaven er simpelthen så ringe, ingen havde fortalt mig og Sarah at vi ikke skulle arbejde i torsdags, men ‘heldigvis’ er sommerskolen ikke Jeannies, så vi stod ikke op forgæves. I torsdags var jeg ude og spise med lærerne i Babyclass, de er simpelthen så søde og glade for mig og jeg kommer til at savne dem SÅ meget når jeg rejser.
Sarah og jeg har brugt weekenden på at køre frem og tilbage fra Chengdu, for at købe diverse kinesiske ting til at tage med hjem.. jeg har efterhånden ALT ALT for meget at sende, det bliver en MEGET dyr fornøjelse, men det er det hele værd.
Til de af jer, der ikke allerede følger mig på instagram, så har jeg også en bruger der, hvor jeg ofte uploader billeder af mit liv og hverdag her i Kina, mit brugernavn er Chloebonjovi.

Love Cleo

Bye bye Bunny

Så er den første gruppe danskere rejst ud i det store Kina, så nu er vi kun Isabella, mig og Nathalia tilbage her i Wenjiang.
Sarah og jeg er flyttet ind i deres gamle lejlighed, fordi vi pludselig fik 5 nye kinesiske roommates, der alle skulle sove i køjesenge inde i stuen.. hvad fanden er det nu for noget?! 7 mennesker om ét toilet og bad?! Ingen havde fortalt os noget, så pludselig en dag, stod skolens rengøringshold i vores lejlighed og nærmest smed rundt med vores ting, for at kunne komme til at gøre rent.. UACCEPTABELT! Så jeg ringede rundt for at høre hvad fanden der foregik, og for ikke at komme til at involvere Jeannie fik vi lov til at flytte. Vi måtte dog ikke tage Bunny med, så ham passer Nathalia og Isabella indtil vores veninde Amy kommer og adopterer ham. Jeg vil desuden ikke anbefale det næste hold til at investere i kæledyr, jeg har simpelthen været så stresset over, at skulle finde ham en ny ejer. Men den nye lejlighed er simpelthen SÅ lækker i forhold til den gamle og for første gang i 4 1/2 måned, sover jeg i en dobbeltseng med airkondition.. SÅ LÆKKERT!
Vi tog alle i Floraland i lørdags, som en lille farvelting, derefter tog vi ud og spiste, drak noget hjortepenis og tog på Ktv.
Sarah, Nathalia og jeg har desuden booket de hostels vi skal bo på, på vores rejse, 510 kr. skal vi hver af med for 3 uger.. IKKE DÅRLIGT! Vi køber den første busbillet på fredag. NØJ hvor jeg glæder mig! Og så skal jeg se to af mine yndlings piger Monique og Nanna om nu kun 41 dage! WUHUUU!

Love Cleo

My beautiful children

Mine aftenklasser og Class 3 er nu afsluttet. Dvs at jeg ikke længere underviser de ældre børn på skolen. Eftersom der næsten hver dag kom nye elever, nåede jeg desværre kun at lære dem halvdelen af alfabetet, da det meste af tiden gik med at repetere alt hvad de første elever allerede havde lært. Min ene aftenklasse er nu gået hen og er blevet sommerskole, hvilket betyder at jeg nu underviser dem 2 timer om dagen, 5 gange om ugen og eftersom at det er betalt, klager jeg på ingen måde.
I dag var jeg ude og købe en rygsæk til mit Asia Adventure, som nu kun er én måned væk og NØJ hvor jeg glæder mig, selvom det bliver lidt hårdt at sige farvel til mine små bæbser. 

Love Cleo

Sarah and the monkey gang

Jeg springer lige en uge tilbage i tiden til sidste weekend, hvor vi var på en 2 dages tur til Leshan, for at se verdens største Buddha og Emei Shan. Emei Shan er et 3 km højt bjerg, anses som ét af de 4 hellige bjerge i Kina og det siges, at hvis man går de 10.000 trappetrip, der er til toppen, vil man leve til at blive mindst 100 år. Det tager desværre 2 dage at gå fra bund til top, så vi snød og kørte det meste af vejen. Den første dag af turen, brugte vi på at se Buddhaen, som virkelig er stor ja. Om aftenen tog vi i teateret og så en kinesisk forestillingen om selve bjerget og dets historie. Denne forestilling havde simpelthen ALT! Sang, dans, akrobatik, komedie og jeg fik endelig set the Chinese Face Changing show, som er en mand, der går rundt med en maske som ændrer sig, super cool!
Dagen efter, tog vi op til toppen af Mount Emei, hvor der er en stor guldstatue. Selve bjerget var meget smukt, men det var først på vejen ned, at turen blev rigtig interessant. Rundt omkring på bjerget, lever der vilde aber, men eftersom så mange besøger det hver dag, er de vant til at være omkring mennesker og man kan derfor fodre dem og røre dem hvis man er heldig. Isabella havde allerede været der og hende og Esben har taget nogle super søde billeder, med aber der hopper rundt på skuldrene af dem. Så både Sarah og jeg glædede os mega meget. Aberne var ikke helt så venlige som forventet, så for mit vedkommende blev det ikke til andet end et par billeder. Pludselig blev jeg afbrudt af en skrigende pige. Jeg vendte mig om for at se hvor skriget kom fra, og fik øje på Sarah der panisk stod og rev sig i håret, hvor en abe hang fra. 2 andre aber var løbet hvæsende mod hende og begyndte at rive hende på benene. Sarah løb hen mod mig for at gemme sig, men aberne fulgte efter og på trods af min højde, lykkedes det den ene abe, nærmest at springe over mig for igen at hive fat i Sarahs hår.
Vi griner af det nu, men da det skete var det virkelig skræmmende og hun har dybe sår og blå mærker fra deres klør. Hun blev også nødt til at få en rabies vaccine og har nu udviklet en mindre frygt for vilde aber. Forståeligt!

Love Cleo

 

When we fly high

Jeg kom hjem fra min lille 4 dags tur til Guiyang i går nat. Det har været 4 meget interessante dage, ikke så spændende kultur mæssig, men socialt. Selve Guiyang minder mest om en forstørret Wenjiang. Man kan tydeligt se, at det er en fattig storby i Kina, men ikke desto mindre har den en vis charme over sig, som jeg ikke har oplevet nogle andre steder i Kina. Den lokale mad, er den bedste jeg har fået indtil videre. De har disse små pandekager, der minder lidt om vietnamesiske forårsruller. De fyldes med grønsager og andet sjovt og smager SÅ lækkert. Min ven Josephs (Lui Tans) venner var så nice at hænge ud med og på trods af, at kun én af dem snakkede engelsk, var de rigtig gode til at inkludere mig i samtalerne. Jeg følte mig godt nok lidt alene meget af tiden, men det var egentlig okay, for jeg fik massere af tid til at reflektere over en masse ting. For første gang mens jeg har boet i Kina, var det ikke mig der blev stirret på, når vi gik på gaden. Tatoveringer er efterhånden meget almindeligt i Danmark, men i Kina bliver det set meget ned på, af den ældre generation. Man bliver set på som a bad kid hvis man er tusset. Disse unge mennesker er fuldstændig ligesom os, men de er så langt fremme i tiden i forhold til det samfund de lever i, at verden omkring dem, har en smule svært ved at acceptere dem. Så jeg tror, at de er blandt de første til at skubbe gang i et movement, der snart vil komme i Kina. Jeg er sikker på, at det er mere normalt i de kinesiske storbyer såsom Shanghai og Beijing, men ikke i de mindre provinser. Det var så sjovt at se folks ansigtsudtryk når vi kom gående, der var simpelthen alt for meget at se på.. HAHA. Alle hans venner ejer deres egne barer, som er mega nice btw.
Mht at rejse med Joseph alene, gik det fint nok. Jeg fik som lovet mit eget værelse, og fik derfor det privatliv, jeg havde brug for. Der var godt nok et tidpunkt, hvor jeg fik det lidt skidt med mig selv. Han fortalte mig, at han havde følelser for mig og jeg blev nødt til at afvise ham, da jeg på ingen måde er klar til at starte noget seriøst med nogen. Jeg måtte forklare ham, at jeg rejser fra Chengdu om en måned, at jeg ikke vil kunne rejse fra en jeg holder af igen, og jeg stadig ikke er ovre min ekskæreste. Det er aldrig sjovt at såre andre, men i sidste ende er det for det bedste.
Den sidste dag tilbragte vi hos hans veninde CD (udtales Seady) som bor i en lille lejlighed sammen med 6 andre barejere og en masse adorable killinger. Det har alt i alt været en god oplevelse!
Love, Cleo

bù dà wǒ

Hmmmmm.. hvor skal jeg dog begynde? Jo lad mig starte med en arbejdsopdatering: Nicolai er kommet tilbage, så han har overtaget Happyclass og jeg har derfor kun 2 klasser nu, hvilket er meget lettere for mig, at holde styr på.
D. 1. Juni var det Children’s Day i Kina og skolen havde derfor arrangeret et show, hvor børnene optrådte for forældrene og de havde valgt mig som host for børnehaven. Det var meget sjovt at få afprøvet nogle grænser og det er efterhånden længe siden jeg har stået på en scene!
Vi er begyndt at få kinesisk undervisning, men eftersom Sarah og jeg har aftenklasser hver dag, har vi misset 50% af lektionerne, hvilket vi synes er BULLSHIT! Vi var desuden blevet lovet kinesisk undervisning fra starten af vores ophold, men da vi først lige er gået i gang, får vi nu 2 timer om ugen i stedet for kun én. Besked til de næste danskere: sørg for at nævne det i starten af jeres ophold!
I sidste uge var vi i Chengdu for at blive tatoveret. Det første sted vi tog hen, skulle der bookes tid, hvilket Sarah og Isabella gjorde. Jeg faldt i god snak med manageren for shoppen, som nu har inviteret mig på en 4 dages tur til Guiyang. Guiyang er en by, der ligger i en anden provins i Kina, så man skal flyve for at komme dertil. Jeg har sagt ja, da jeg føler at det er en kæmpe mulighed for mig, for at se andre dele af Kina. Han vil have mig til at hjælpe ham med hans engelsk, så han betaler alt og jeg får selvfølgelig mit eget værelse!
Normalt til mandag-onsdag-fredag aftenklasserne, skal eleverne snakke frit om et emne, for at øve deres tale og i går var emnet “My Ideal Parents”. Selvfølgelig snakkede de fleste om, at de ville have massere af penge, lækre biler og et stort hus, men jeg fik mig noget af et chok da de alle sagde: “don’t beat me” (bù dà wǒ). Jeg spurgte dem, om de alle bliver slået af deres forældre, og de råbte i kor “jaaaaaaaaaa”! De var ligeså overraskede over at høre, at mine forældre aldrig har lagt en hånd på mig og at det ikke er noget, der er velset i Danmark, som jeg var over at høre hvor normalt det er i Kina. Jeg spurgte dem hvad årsagerne til de var blevet slået var, og svaret var dårlige karakterer og dovenskab mht. lektier… så hold da op for en kulturforskel! 

Love Cleo

Gotta love them beetles

Jeannie er ved at åbne en ny børnehave her i Chengdu området, så i dag var Sarah og jeg med ude for at repræsentere vores D&J. Jeannie spurgte mig, om ikke jeg har lyst til at blive et halvt år længere, så nu har jeg fået noget mere at skulle tænke over. Jeg går i forvejen og stresser over en masse tanker omkring min rejse rundt i Kina til august, så lidt overvejelser fra og til gør vel ikke den store forskel!
Bagefter tog Jeannies mand, David, os rundt i en turistby hvor man kunne købe alt mellem himmel og jord. Jeg fik smagt biller og larver, hvilket ikke var dårligt. Meget sprøde må man sige! Sarah turde kun smage larven, da billerne så lidt for virkelige ud. HAHA. Men skøn måde at bruge sin lørdag på!

Love, Cleo