As the days go by

Jeg er nu blevet spurgt et par gange hvad det egentlig er, jeg laver i Kina og ikke mindst hvad jeg laver med børnene. Så nu vil jeg beskrive hvordan en almindelig hverdag fra morgen til aften er for mig her.
Jeg står op hver morgen kl. 07.15, går i bad, drikker min morgenkaffe og forbereder mig til morgentimerne. Min forberedelse går ud på at skrive notater fra vores curriculum (som er en lille bog, der indeholder alt hvad vi skal undervise i) og ned i en notesbog som jeg tager med mig. Jeg møder kl. 08.30 og går hjemmefra kl. 08.25 (ja, jeg bor MEGET tæt på skolen). Fra kl. 08.30 – 11.30 er jeg i Happyclass, som er det 3-4 årige børn. Jeg spiser morgenmad sammen med børnene og lærerne og hver morgen er det den samme ‘ris-grød’ med æg. Æggene varierer dog mellem hønseæg, andeæg og noget der minder lidt om røræg. I starten hadede jeg denne vællinge-agtige grød, men nu synes jeg faktisk det smager udmærket. Når børnene har spist færdig, sætter de sig alle i en firkant på gulvet og jeg sidder for enden, dette kaldes Circletime. Vi starter ud med at synge en morgensang, som børnene selv vælger, derefter udvælger jeg en calendar helper. Hjælperen får dagens tal i hånden (nr. 8 i dag) og skal placere den på kalenderen. Når det er gjort, synger vi kalendersangen og hjælper nummer 2 bliver udvalgt. Weather helperen skal, mens vi synger vejrsangen, se ud af vinduet hvorefter han eller hun skal pege på det billede, som passer bedst til dagens vejr og udpege hvilken påklædning man skal iføre sig. Den sidste hjælper er attendance helper, som først spørger de andre elever om, hvor mange de tror er til stede. Efter de har gættet, tæller hjælperen dem alle og finder ud af om nogen har gættet rigtigt. Når jeg har været igennem alle hjælperne, er det tid til at gennemgå dagens emne. April måneds overemne er cirkus, så i dag skulle jeg fortælle børnene om en Top Hat, som er den hat The Ringmaster har på. Hvis der er tid, gennemgår jeg de forskellige flashcards, som børnene skal lære udenad inden de testes i slutningen af måneden. Når circletime er slut, er det tid til centertime, som består af 3-4 forskellige aktivitets centre som børnene kan lege i. Jeg sidder fast i Language Center, hvor jeg læser bøger, fortæller om farver, former eller gennemgår flashcards. Efter centertime, går vi udenfor og leger i en halv times tid, inden der er frokost kl. 11.30. Både frokost og aftensmaden på skolen består af ris og 3 forskellige retter, ofte to med grønsager og én med enten kød eller tofu. Når jeg har spist, går jeg hjem, da børnene skal sove og jeg først skal møde igen kl. 14.30. Jeg bruger for det meste denne pause til at sove i.
Kl. 14.30 møder jeg i Babyclass, som er de 2-3 årige. Her starter jeg ud med at hjælpe de kinesiske lærerer med at vække børnene og give dem tøj på. Når de er oppe, får de lige en snack (ofte noget frugt) og så går vi ud og leger. Når de har leget, går vi ind for at have circletime nr. 2. Circletime i Babyclass er lidt vanskeligere end i Happyclass fordi børnene er så små og ikke helt forstår hvad der foregår. I dag skulle jeg fortælle dem om cirkustelte. Kl. 16.30 er der aftensmad og jeg får fri. Sådan ser en typisk arbejdsdag for mig ud, men både tirsdag og torsdag skal jeg tilbage på skolen til aftenundervisning fra 17.40 – 18.10. Både mig og Sarah kan godt lide at lave noget om aftenen, så ofte finder vi på noget sjovt eller hyggeligt som enten at spille Mahjong, gå på Ktv, se en film eller shoppe lidt.
Håber ikke mit indlæg var for langt, men nu har I i hvert fald fået et lille indblik i hvordan min hverdag i Wenjiang ser ud!

Love, Cleo

Stairway to heaven

I torsdags og fredags var der kinesiske helligdage, hvor man skal ære sine forfædre, så vi havde fået fri fra arbejde og besluttede os derfor alle for at tage på en lille fieldtrip til noget der hedder Bamboo Forrest. Bamboo Forrest er som navnet afslører, en skov af bambus med masser af smukke vandfald og klipper. Eftersom vi skulle arbejde i dag (søndag) var planen, at vi ville overnatte fredag og lørdag, for så tage hjem igen tidlig lørdag morgen. Turen derop ville tage 4-5 timer i bus…….. troede vi…… men 9 lange timer senere nåede vi endelig frem. Længste bustur NOGENSINDE! Vi vidste godt, at det ville blive regnvejr mens vi var der, men vi havde godt nok ikke forventet det værste vejr set i området i lang tid! Da vi ankom, øsregnede det, tordnede og lynede! Jeg har aldrig før oplevet SÅ buldrende torden som her, det var nøjeren.
Vi overnattede på et udmærket hotel (altså min standard er sunket en del) og fredag ville vi så blive kørt rundt til de forskellige dele af Bamboo Forrest. Esbens ven, Dan, som kommer fra Machester var også med os. Første gang jeg mødte Dan (den aften vi var i byen i Chengdu), syntes jeg mildest talt, at han var en idiot, eftersom han lagde an på mig på trods af hans kæreste sad lige ved siden af. Men vi havde det mega grineren sammen med ham på denne tur, så førstehåndsindtryk holder ikke altid!
Vi startede dagen ud med morgenmad på hotellet, men den var simpelthen så ringe, at ingen af os spiste op. Det regnede selvfølgelig stadig og bygningen, vi spiste morgenmad i, var på ingen måde bygget til vådt vejr, så det regnede ned gennem taget og ned over både borde og stole. Gulvet var så vådt, at en af servitricerne gled og tabte alt hvad hun havde i hænderne.
Ingen af os havde forudset, at vejret ville blive så ekstremt, så vi var på ingen måde klædt på til regn og kulde. Men det var alligevel som om, at vi alle allerede fra morgenstunden, havde accepteret hvilken lortesituation vi sad i, så i stedet for at brokke os, fokuserede vi bare på de positive ting og valgte i stedet at grine af vores uheld. Det endte med at blive en super hyggelig tur, på trods af, at vi alle var drivvåde, frøs og vandrede rundt i timevis, uden at kunne nyde meget af udsigten pga. tåge. Det vi kunne se var dog utrolig smukt!
Vi var alle helt smadrede fredag og besluttede os derfor for, at tage den lange bustur hjem igen, en dag tidligere end planlagt. Det har været mit livs længste to dage, men det var det hele værd!

Love, Cleo

I am reborn

Hver morgen til Circletime, bliver der valgt tre forskellige hjælpere ud blandt børnene. En til at fortælle om datoen, en til vejret og en til at tælle hvor mange tilstedeværende børn der er. Eftersom jeg er i Happyclass om morgenen, laver jeg ikke Circletime med Babyclass. I dag fortalte én af hjælpelærerne fra Babyclass mig, at én af de små putter, havde istedet for at sige: “goodmorning my friends!” sagt “goodmorning my Cleo”! AWWWWH!! Søde lille Bob ❤
I går aftes besluttede mig og Sarah os for at tage ned og spille Mahjong med nogle af de lokale. Man skal være 4 til at spille og eftersom vi jo kun var 2, måtte vi spørge om ikke der var nogen, der havde lyst til at spille med os. De troede sikkert at vi jokede, for først grinede de alle sammen af os. Efter ca. et minuts akavethed, hvor vi stod og lignede to store spørgsmålstegn, mens alle de gamle kinesere sad og grinte, var der endelig nogen der ‘meldte’ sig til at spille med os. Thank God! HAHA. Det var virkelig underholdene, for de spiller simpelthen så hurtigt og Sarah og jeg kunne næsten ikke følge med! Heldigvis var der nogle der hjalp os lidt, selvom det  nærmest gjorde det hele mere forvirrende, eftersom vi jo ikke fatter et ord af det, de siger og omvendt. Men alt i alt var det skide hyggeligt og nu har vi fået nye ‘venner’ som vi kan spille med igen i aften! WUHUU! Jeg var til friøren igen i dag, da jeg syntes det var på tide med noget forandring. Så ja, farvning og pandehår! En ny start.. JEG ER FØDT PÅ NY! HA!

Love, Cleo

(Billeder fra i fredags på Ktv)

APRILSNAR! Det er en paryk, mit hår er stadig ligeså kort og kedeligt som altid.. HA!

 

One big pot of mystery

I fredags var jeg med Isabella og lærerne fra hendes klasser ude og spise og jeg fik Hot Pot for første gang. Hot Pot er den ret, de fleste udlændinges maver ikke kan klare. Retten består af en stor gryde med kogende olie og masser af chili og andre krydderier. Man vælger så en masse forskellige typer kød og grønsager, som man putter i gryden og spiser når det er færdigkogt. Det er utrolig stærk og man ved egentlig ikke rigtig hvad halvdelen af det, man propper i munden, egentlig er. Men jeg ved dog, at jeg takket være Hot Pot, nu kan krydse haj skind og grisehjerne af min liste. Jeg har desuden også spist andehjerter, hønsefødder og griseører! Haj skind smager ikke af så meget, men er utrolig sejt. Grisehjerne er MEGET mørt og smager egentlig udmærket. Hønsefødder smager som kyllingevinger, griseører smager lidt af brusk og andehjerter er noget af det bedste jeg har smagt her indtil videre! Jeg er lidt i tvivl om de egentlig skifter olien i fra Hot Pot’en ud, eller om de genbruger den igen og igen, for olien var virkelig mørk og grumset.
I går morges kl. 10 blev vi kørt op til Jeannies hus i bjergene. På turen derop, kørte vi forbi nogle af de smukkeste landskaber jeg længe har set, og da vi efter en halv times tid nåede frem til selve huset var udsigten derfra ubeskrivelig. De billeder jeg har taget, viser desværre ikke dybten af landskabet, så det skal opleves før man forstår hvor smukt der er. Huset er, som Sarah havde sagt, et mansion! De har to køkkener + en kæmpe grill, bordtennis rum, Ktv og spille rum, Mahjong rum, fest lokale, 8 gæsteværelser og jeg kunne blive ved. Deres “have” er enorm og den er fuld af små hyggelige stier, der fører én rundt.
Deres kok lavede lækker mad til os om aftenen og det var her,  jeg smagte griseører. Jeg har desuden lagt mærke til, at kineserne ikke rigtig drikker til maden. Hvis man vil have noget at drikke, skal man selv sørge for det.
Om aftenen sad vi og snakkede med Jeannie, som fortalte os en masse om Kinas historie, aldrig har jeg syntes historie har været været så spændene. På en måde minder Jeannie mig om Miranda Priestly i The Devil Wears Prada, fordi hun er så respekteret mange steder. Jeg lagde nemlig mærke til, at mange af lærerenes påklædning ændrede sig, så snart Jeannie var tilbage på skolen! Men hun er virkelig sød og jeg synes det var så fedt at se deres hjem! Hun lærte mig og nogle af de andre at spille Mahjong, som er et kinesisk spil hvor det gælder om at samle nogle par i forskellige kategorier. Det er mega sjovt, men en smule svært at finde rundt i, da tallene står på kinesisk, men så har jeg også lært det!
Vi overnattede og fik selvfølgelig hver vores værelse, som mindede mest af alt som hotelværelser på lækre hoteller. Jeg fik sovet i en kæmpe seng og på trods af, at madrassen var stenhård, så sov jeg fantastisk. I morges tog  jeg et dejligt langt og VARMT bad, som jeg ikke har fået i meeeeeeget lang tid.
Det har heldigvis ikke været en once in a lifetime experience, for deres dør står altid åben hvis vi nu får lyst til at komme op i den friske bjergluft igen!

Love, Cleo

Live before you die

Jeg mødte min chef Jeannie for første gang i mandags. Hun er godt nok en meget bestemt dame, som går meget op i at tingene bliver gjort ordentligt. Men det var dejligt endelig at få sat ansigt på én, der bliver snakket så meget om og hun inviterede os danskere op i hendes hus i bjergene her i weekenden, hvilket jeg glæder mig meget til, da Sarah har fortalt mig, at det ikke bare er et hus, men et mansion!
I tirsdags var jeg på tur med begge mine klasser. Vi fik spist en masse slik, blæst sæbebobler og nydt det gode vejr. Jeg er simpelthen blevet så glad for de små pus og tanken om at skulle rejse fra dem til sommer, skær mig dybt i hjertet.. Jeg tænker desuden ikke rigtigt over at de er asiater længere, men ser dem mere som danske børn: unikke på hver deres måde.
Jeg er også begyndt at træne sammen med Isabella og det føles SKØNT! Men også en smule akavet, da ingen kinesere løbetræner på gaden.. HVORDAN FANDEN KAN DE SÅ VÆRE SÅ SLANKE?! I don’t get it..
Det gik først rigtigt op for mig her i går, at jeg rent faktisk er flyttet til Kina.. jeg kan slet ikke få ud af hovedet hvor stort det egentligt er, og hvor vigtigt det er, at jeg får det bedste ud af det og nyder hvert et sekund af det. I tilfældet af, at vi kun har ét liv, så gælder det fandeme om at få så meget ud af det som muligt. Tænk hvis man døde i morgen? Ville man så have følelsen af at have levet, eller ville man have levet sit liv for at forberede sig på sin fremtid? Ved ikke helt om det giver mening for jer, men det jeg mener er, at der er mange, der stræber gennem uddannelse for at forberede sig på fremtiden.. Hvilket jeg personligt ikke helt forstår hvorfor. Hvorfor ræse gennem systemet, når man har chancen for at stoppe op og opleve nogle ting som man måske aldrig vil få mulighed for igen? Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde nosserne til at give afkald på alt det materialistiske der holder os tilbage, købe en one way ticket til en tilfældig destination og så bare tage den derfra. Ikke tænke på i går, i dag eller i morgen. Bare leve i nuet. Det er nu, jeg har muligheden for at rejse på denne måde, se verden og opleve andre folkefærd på tæt hold. Så skal der nok være tid til uddannelse og job senere i livet, når jeg har set og oplevet nok. Det jeg i bund og grund prøver at sige er, at jeg er glad for de valg jeg har truffet i mit liv indtil videre og hvis jeg døde i morgen, ville jeg intet fortryde.

Love, Cleo

are we lost? yes we’re definitely lost!

Mig og Sarah havde tænkt os at tage den med ro i dag, at have en stille og rolig søndag, hvor vi ville sætte os ud ved kanalen og nyde det gode vejr. Efter et par timer i solen, besluttede vi os for at låne Mikkels knallert og køre en tur. Tage ud på eventyr. Vi kørte lidt tilfældigt rundt, hvor hver gang vi kom til et kryds, spurgte Sarah: “left or right?” og selvfølgelig jokede vi lidt med at vi sikkert ville fare vild. Efter en halv times tid, havde vi brugt halvdelen af strømmen, og besluttede os derfor for, at vende næsen hjemad…. men hvor var det nu vi kom fra? Jo vi kunne huske vi havde krydset en bro.. den fandt vi. Så mindedes vi at have kørt rundt mellem noget, der lignede rismarker, det fandt vi nogenlunde.. eller måske ikke? Da batteriet løb tør, stod vi in the middle of NO WHERE, fuldstændig uden nogen idé om hvor vi befandt os og hvilken retning vi skulle gå. Og hvad fanden gør man, når man er faret vild i et land, hvor man ikke kender sproget, ikke engang kan læse deres vejskilte og det så småt begynder at blive mørkt?! Os i en nøddeskal.. virkelig! HAHA! Heldigvis kom der nogle drenge forbi, som selvfølgelig ikke kunne engelsk, men vi fik ved hjælp af fagter og ansigtsudtryk forklaret dem, at vi var faret vild og at vores knallert var løbet tør for strøm. Thank God for ‘Gæt og Grimasser’! De fulgte os på vej, indtil vi kunne genkende vejen og det kommer nok ikke som en overraskelse når jeg siger, at vi var TOTAL på afveje før vi mødte dem. Så det var godt nok heldigt at de lige kom forbi og havde lyst til at hjælpe os. Turen hjem var noget af det mest pinlige jeg længe har oplevet, for hvad får kineserne til at stirre? Udlændinge! Hvad får kineserne til at stirre endnu mere? To udlændinge på en knallert.. så gæt hvor meget folk gloede da to udlændinge kom gående med en knallert uden strøm.. Men vi fik en oplevelse ud af det, set en masse nyt, og grinet som jeg ikke har grint længe, så det var det hele værd! Og hvad har jeg lært af det? Absolut INTET! Jeg vil til hver en tid fare vild i Kina igen, hvis jeg får en ligeså hyggelig dag ud af det som i dag!

Love, Cleo

I think my body hates me

Jeg har simpelthen så ondt i hele min krop. For udover at have danset hele natten, spillede jeg basket i 2 timer mod nogle af de kinesiske lærerer i går efter arbejde. Vi snakker altså ikke sådan noget hygge basket hvor man bare kan lunte lidt, for vi spillede danskere mod kinesere og så bliver man jo nødt til at vise hvad man kan. Desuden var vi en i undertal, MEN vi vandt alligevel, 4 ud af 4 kampe. Det var bogstavelig talt ved at tage livet af mig, eftersom det er et godt stykke tid siden jeg sidst har dyrket motion, men nu alligevel rart at få rørt sig lidt! Lige nu sidder jeg og har svært ved at finde hoved og hale i noget som helst og aner ikke hvad fanden jeg skal bruge min lørdag på, for solen skinner udenfor men jeg har monster tømmermænd og kan simpelthen ikke overskue at skulle se anstændig ud. For jo det bliver man nødt til her i Wenjiang, for folk stirrer simpelthen så meget. De ikke bare stirrer, de PEGER og vender hoveder.. Jeez!
Nårh ja.. jeg fik mig næsten en kinesisk kæreste i går. Jeg tror virkelig ikke han forstod hvad han selv sagde for han blev ved med at sige: “beautiful.. I love you… I want you.. you be my girlfriend yes or no?” på trods af, at han ikke engang vidste hvad jeg hed! Jamen selvfølgelig da! HAHA! Min mor har tænkt sig at henvise Weekend Avisen til min blog,  for at se, om de kunne være interesserede i at jeg skrev en artikel eller to om mit liv i Kina til avisen. Så lad os krydse fingre for at de finder min blog interessant!
Jeg har nu fået min første pakke! Og den indeholdte slik og kalktabletter. De drikker ikke rigtig mælk og spiser mejeriprodukter på samme måde som vi gør, så jeg har kunne mærke på mine negle, at jeg mangler kalk! Det har taget pakken 9 dage at komme, så det er alligevel ikke så lang tid! Så bare skriv som min mor har gjort, hvis I sender breve, for så kommer det i hvert fald frem til mig!

Love, Cleo

D&J Educational Group, Chengdu
#80 Nanxun Avenue, Wenjiang District
Chengdu, Sichuan
P.R. CHINA

成都温江青少年活动中心（成都迪恩捷教育公司）
成都市温江区南熏大道四段80号
成都 四川
P. R. CHINA

att: Cleo Lehmann Christensen

6, 7, 8, 9, 10!

I morgen er det en måned siden jeg rejste fra søde lille Danmark!
Jeg har lige været ude og købe et par løbesko, så nu har jeg ikke længere nogen undskyldning for ikke at dyrke motion. Det er godt nok ikke de flotteste, men det er nærmest umuligt for mig at finde pæne damesko i min str. så bedre bliver det altså ikke! Jeg beklager forresten hvis mit skrivesprog er blevet ringere, men der kører så mange forskellige sprog i mit hoved. Så mange af mine danske sætninger er oversat fra engelske vendinger, hvis det giver mening? Det hele er en smule forvirrende oppe i mit hoved. Ikke at jeg ikke kan snakke dansk, for det gør jeg jo hver dag, men mine tanker foregår på engelsk og jeg kan derfor mærke, at det bliver sværere og sværere for mig at skrive mine tanker ned på dansk. Jeg havde en lidt dårlig dag i går og hvad har man for det meste lyst til når man har det nederen? AT FESTE! Så da Sarah fik fri ved en 7tiden, kom hun hjem og til min store overraskelse og glæde, var hun helt frisk på at tage i byen. Så ja, først havde vi en lille fest derhjemme, bare os to og bagefter vi tog ud og festede på en onsdag i Kina. Vi havde en mega grineren aften og fik danset i flere timer (på podier selvfølgelig)!  OG Sarah scorede en stiv kineser på vejen hjem.. HAHA!
Jeg har lært at tælle til 10 på fingrene på den kinesiske måde. 1, 2, 3, 4 og 5 er som vi gør normalt, men 6, 7, 8, 9 og 10 er en smule anderledes her. Jeg har taget billeder så i kan lære det og derfor kunne forstå mig, når jeg nu kommer hjem om en 7 måneders tid!

Love, Cleo

Past Friday night

 

Pictures from Sarahs camera, taken this past Friday night.

All wifed up!

Det regnede i nat. Ikke som i Danmark, hvor lyden af regn kan virke beroligende nej. Det lød mest af alt som om der stod en og kastede vandballoner mod mit vindue hele natten. Og jeg som troede, at larmen ikke kunne blive værre. Men jeg tror måske jeg havde fat i noget af det rigtige i går mht. at regnen kunne vaske himlen ren, for i dag er første gang jeg har kunne ane himmel mens jeg har været her.
På det halve år jeg bare er gået hjemme, har jeg helt glemt hvor meget man værdsatte weekenden og hvor kort den egentlig er. Selvom det er noget af en omvæltning, at skulle starte lige på og hårdt i et fremmed land, må jeg ærligt indrømme, at jeg nyder at have indhold i livet. At være i gang med noget, finde noget mening med min tilværelse og føle, at nogen har brug for mig. Så kan det godt være, at jeg går og er træt hele tiden, men må man sige A, må man også sige B.
Det virker som om, at alle kinesere på min alder, enten har kærester eller er gift, så jeg er ked af at måtte skuffe nogen, men det bliver nok ikke denne omgang jeg finder mig en kinesisk flirt. Medmindre jeg skulle være så heldig at finde nålen i høstakken! Jeg snakkede med en pige der hedder Apple i dag, som har en dansk kæreste hun har mødt da han også var med Chinalink. Hun spurgte mig om jeg synes alle her ligner hinanden og jeg svarede ’til dels’. For ja, jeg kan da godt se forskel på folk, men hvis jeg skulle beskrive deres ydre hver især, ville de nok komme til at lyde meget ens. Hun fortalte mig, at hun havde samme oplevelse, da hun var i Danmark. Hun synes vi alle ligner hinanden, at vores hårfarve er ens og hun kunne ikke se hvem, der var smukke og hvem der var grimme. So there you have it, raceblindhed går begge veje!
Jeg har forresten fået forklaringen på hvorfor kinesere altid laver Peace tegnet, når de bliver fotograferet. Det har absolut intet med fred at gøre, men betyder ‘yeah’ (Y)! Så fik vi den opklaret.
Jeg er begyndt at dekorere min væg lidt, for at gøre mit værelse lidt mere personligt: min nedtælling til jeg skal se mine kære veninder Monique og Nanna igen, billeder fra en bytur, billede malet med fjer og et firkløver jeg tegnede for børnene i skolen i anledning af St. Patricks Day. Så send endelig billeder og tegninger som kan fylde min nøgne væg lidt ud!

Love, Cleo